- 1.
- MIt Hierte altid vanker
- I JEsu Føde-Rum,
- Did samles mine Tancker
- I deres Hoved-Sum,
- Der er min Længsel hiemme,
- Der har min Tro sin Skat,
- Jeg kand dig aldrig glemme,
- Du søde Jule-Nat.
- 2.
- Du mørcke Stald skal være
- Mit Hiertes Fryde-Slot,
- Der kand jeg daglig lære,
- At glemme Verdens Spot,
- Der kand jeg best besinde,
- Hvori min Roos bestaaer,
- Naar JESU Krybbes Minde
- Mig ræt til Hiertet gaaer.
- 3.
- Mens, Ach! Hvad skal jeg sige,
- Naar jeg vil tænke paa,
- At GUD af Himmerige
- I Stalden ligge maa,
- At Himlens Fryd og Ære,
- GUds væsentlige Ord,
- Skal saa foragted være
- Paa denne slemme Jord.
- 4.
- En Pærle, der forgiættes,
- Saa nøye ledes op,
- Den blanke Demant sættes
- I gylden Krones Top:
- Mand kaster ey en Drue
- Blant tørre grene need,
- Skal jeg min GUd da skue
- I saadan Uselhed.
- 5.
- Hvi skulde Herre Sale
- Ey for dig pyndtet staae?
- (Du hafde at befale
- I hvor du pegte paa,)
- Hvi lod du dig ey svøbe
- I Lyset som et Baand,
- Og Jordens Konger løbe,
- At kysse paa din Haand?
- 6.
- Hvi lod Du ey udspende
- En Himmel til din Telt,
- Og Stierne-Fakler brænde?
- O store Himmel-Helt!
- Hvi lod sig ey til syne
- En mægtig Engle-Vagt,
- Som dig i Silke dyne
- Saa prægtig burde lagt?
- 7.
- Ney, JEsus faar sit Leye
- I denne gode Jul,
- Hvor Betlere de pleye
- At ligge sig i Skiul,
- Det var og ey hans eget,
- Det Høe, hvori Hand laa,
- Hand hafde ey saa meget
- Hand kunde ligge paa.
- 8.
- Den Sag kand ey begribes,
- At JEsus, GUD og Mand,
- Saa meget hart indknibes
- I Verdens Jammer-Stand,
- Hand, som med Guddoms Vælde
- Al Verden dømme vil,
- Ey har det, Hand kand hælde
- Sit arme Hoved til.
- 9.
- En Spurre har sin Rede,
- Og sikre Hvile-Boe,
- En Svale ey tør lede
- Om Natte Lye og Roe,
- En Løve veed sin Hule,
- Hvor hand sin Roe kand faa,
- Skal da min GUD sig skiule
- I andres Stald og Straa?
- 10.
- Ach! kom! jeg vil oplukke
- Mit Hierte, Siæl og Sind
- Med tusind Længsels-Sukke,
- Kom, JEsu, dog derind!
- Det er ey fremmed Bolig,
- Du har det selv jo kiøbt,
- Saa skal du blive trolig
- Udi mit Hierte svøbt.
- 11.
- Jeg vil med Palme-grene
- Dit Hvile-Stæd bestrøe,
- Min Brudgom, Dig allene,
- Jeg leve vil og døe.
- Kom! Lad min Siæl erlange
- Sin rætte Qvæge-Stund;
- At kysse tusind gange
- Din søde Rosen-Mund.
|
- 1.
- Mitt hjerte alltid vanker
- I Jesu føderum,
- Der samles mine tanker
- Som i sin hovedsum,
- Der er min lengsel hjemme,
- Der har min tro sin skatt,
- Jeg kan dig aldri glemme,
- Velsignet Julenatt!
- 2.
- Den mørke Stall skal være
- Mitt hjertes frydeslott,
- Der kan jeg daglig lære,
- Å glemme verdens spott.
- Der kan med takk jeg finne,
- Hvori min ros består,
- Når Jesu krybbes minne
- Mig rett til hjertet går.
- 3.
- Men under uten like,
- Hvor kan jeg vel forstå,
- At Gud av himmerike
- I stallen ligge må!
- At himlens fryd og ære,
- Det levende Guds ord,
- Skal så foraktet være
- Påa denne arme Jord!
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- 4.
- Hvi skulle herresale
- Ei smykket for dig stå?
- Du hadde å befale
- Alt hvad du pekte på.
- Hvi lot du dig ei svøpe
- I lyset som et bånd,
- Og jordens konger løpe
- å kysse på din hånd?
- 5.
- Hvi lot du ei utspenne
- En Himmel til ditt telt,
- Og stjernefakler brenne,
- O store himmelhelt?
- Hvi lot du frem ei trede
- En mektig englevakt,
- Som dig i dyre klæde
- Saa prektig burde lagt?
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- –
- 6.
- En spurv har dog sitt rede
- Og sikre hvilebo,
- En svale må ei bede
- Om nattely og ro,
- En løve vet sin hule
- hvor den kan hvile få,
- - Skal da min Gud sig skjule
- I andres stall og strå?
- 7.
- Akk kom, jeg opp vil lukke
- Mitt hjerte og mitt sinn
- og full av lengsel sukke:
- Kom Jesus, dog herinn!
- Det er ei fremmed bolig,
- Du har den selv jo kjøpt,
- Så skal du blive trolig
- Her i mitt hjerte svøpt.
- 8.
- Jeg gjerne palmegrene
- Vil om din krybbe strø,
- For dig, for dig alene
- Jeg leve vil og dø.
- Kom la min sjel dog finne
- Sin rette gledes stund,
- At du er født her inne
- I hjertets dype grunn!
|
