Smederevo (Смедерево) er ein by og ein kommune i Serbia ved Donau. I 2002 hadde sjølve byen om lag 77 808 innbyggjarar, medan heil kommunen hadde opp mot 110 000 innbyggjarar. Han er det administrative senteret i Podunavlje distrikt.

Smederevo
Rådhuset i Smederevo
Rådhuset i Smederevo
Rådhuset i Smederevo
Byvåpenet til Smederevo
Byvåpenet til Smederevo


Plassering
Smederevo is located in Serbia
Styresmakter
Land  Serbia
Region Sentral-Serbia
Distrikt Podunavlje
Grunnlagd 1430
Borgarmeister Predrag Umićević
Geografi
Flatevidd
 - By

484 km²
Innbyggjarar
 - Totalt (2002)
   - folketettleik
 - Byområde

109 809
  226,9 /km²
77 808
Koordinatar 44°40′0″N 20°56′0″E / 44.66667°N 20.93333°E / 44.66667; 20.93333
Tidssone
- Ved sommartid
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Diverse annan informasjon
Postnummer 11300
Bilnummer SD
Nettstad: www.smederevo.org.rs

Namn endre

På serbisk vert byen kalla Smederevo (Смедерево), på latinsk, rumensk og gresk Semendria, på ungarsk Szendrő eller Vég-Szendrő, på tyrkisk Semendire og på tysk Semendria eller Smederevo.

Historie endre

 
Inne i Smederevo festning

Den moderne grunnleggjaren av byen var den serbiske fyrsten Đurađ Branković på 1400-talet, som bygde Smederevo festning i 1430 som den nye serbiske hovudstaden. Då han vart herre over Tokaj i Ungarn planta han vindruer frå Smederevo på eigedomen sin der, og frå desse utvikla den kjende kvitvin Tokaji seg. Smederevo var residensen til Branković og hovudstad i Serbia frå 1430 til 1439, då han vart erobra av Det osmanske riket etter ei to månader lang omleiring.

I 1444, etter Szeged-traktaten mellom Kongedømet Ungarn og Det osmanske riket, gav sultanen Smederevo tilbake til Đurađ Branković, som var alliert med John Hunyadi. Den 22. august 1444 tok den serbiske fyrsten over byen.

Då Hunyadi braut fredsavtalen vart Đurađ Branković verande nøytral. Serbia vart så ei slagmerk mellom ungararane og osmanarane og ein sint Branković tok Hunyadi til fange etter nederlaget hans i det andre slaget om Kosovo i 1448. Hunyadi vart sett i fengsel i Smederevo festning ein kort periode.

I 1454 omleira sultan Mehmed II Smederevo og øydela Serbia. Byen vart frigjeve av Hunyadi. I 1459 vart Smederevo igjen erobra av osmanarane etter Branković døydde. Byen vart ei tyrkisk grensefestning og spelte ei viktig rolle i dei osmansk-ungarske krigane fram til 1526. På grunn av den strategiske plasseringa vart Smederevo gradvis ombygd og gjort større. I ein lang periode var han sete i Sanjaken Smederevo.

Hausten 1476 prøvde ein samla hær av ungarar og serbarar oå ta festninga frå osmanarane. Dei bygde ei festning i tre like ved, men etter månader med omleiring klarte sultan Mehmed II sjølv å drive dei bort. Etter harde kampar valde ungarane å trekkje seg attende.

I 1494 prøvde Pál Kinizsi å erobre Smederevo frå osmanarane, men vart lam og døydde. I 1512 klarte heller ikkje John Zápolya å ta byen.

Under det første serbiske opprøret i 1806 vart byen mellombels hovudstad i Serbia, samt sete i Praviteljstvujušči sovjet, ei regjering leia av Dositej Obradović. Den første grunnskulen i byen vart grunnlagd i 1806.

Under den andre verdskrigen vart byen okkupert av tyske styrkar, som plasserte eit arsenal i festninga. Den 5. juni 1941 førte ein katastrofal eksplosjon til at festninga vart øydelagd og tusenvis av innbyggjarane i byen mista livet.

Kjelder endre

Bakgrunnsstoff endre

  Wikimedia Commons har multimedia som gjeld: Smederevo