Wikipedia:Dagens danske artikkel/11. mai 2005

Peter den Store

Peter den Store (30. maj 1672 - 8. februar 1725), zar af Rusland, blev født i Moskva som sønnesøn af Michail Romanov, zar fra 1613. Han blev kronet til zar af Rusland den 27. april 1682, kun 10 år gammel. På grund af politiske omstændigheder kom han til at regere sammen med sin halvbroder Ivan og under ledelse af Peters halvsøster Sofia.

I 1689 blev Sofia tvunget fra magten, og da Ivan døde i 1696 blev Peter enehersker. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til at komme til Rusland. Ligeledes sendte han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Selv aflagde han flere besøg i Europa og besøgte for eksempel København i 1716. Han arbejdede i flere år i Holland for at lære skibsbygningshåndværket.