Wikipedia:Dagens danske artikkel/14. mai 2005

H.P. Pedersen-Dans statue af Holger Danske i kasematterne under Kronborg

Holger Danske er en dansk sagnhelt. Beretningerne om hans oprindelse findes i de tidlige europæiske kvad og heltedigte kendt som chansons de geste. Han optræder første gang i Rolandskvadet fra midten af det 11. århundrede som en af Karl den Stores riddere under navnet Oger le Danois

Fra starten af 13. århundrede findes kvadet La Chevalerie d'Ogier de Danemarche hvor Holger Danske er titelpersonen (nu kaldet Ogier). I kvadet er han søn af den danske konge Gudfred og bliver udleveret til den franske kong Karl den Store som gidsel for freden. Da Gudfred bryder freden, skal Ogier dræbes, men han bliver skånet. Senere i det 13. århundrede findes kvadet Les Enfances Ogier hvor Ogier portrætteres som en ærværdig ridder ved Karl den Stores hof, der i slutningen af kvadet fører den frankiske hær til sejr over saracenerne.

Berømt er billedhuggeren H.P. Pedersen-Dans betonstatue opstillet i kasematterneKronborg. Sagnet siger, at når Danmark stander i våde, så vil Holger Danske vågne op til dåd.