Wikipedia:Dagens danske artikkel/16. mai 2005

"Uendelig" symboleres med et "liggende otte-tal" inden for matematikken.

Uendeligt må ikke forveksles med tilnærmet uendeligt. At noget er uendeligt betyder, at det aldrig ender. At det er helt uden afslutning. Det er meget svært for mennesker at forstå at noget kan være uendeligt, for hvem har oplevet, noget som var uendeligt?

De fleste forskere er enige om at rummet og tiden er uendelige. Det er dog svært at vide om tiden virkelig er uendelig. Der er nogle forskere der mener at rummet ikke er uendeligt, men blot er kugleformet. Det betyder, at hvis man foretager en rejse gennem universet i en lige linje, så vil man på et givent tidspunkt nå tilbage til udgangspunktet.

Talrækken er ikke praktisk uendelig, men teoretisk uendelig. Der er en praktisk grænse for, hvor mange cifre der kan være i et enkelt tal. Man kan vanskeligt skrive tal, som fylder mere end 100.000 bøger. Et af de største tal der har et navn er en googol. En googol er et ettal efterfulgt af 100 nuller. Dette tal har givet navn til den største søgebase på internettet Google, der dog langt fra har nok internetsider indekseret endnu til at følge med det største tal googol.