Wikipedia:Dagens danske artikkel/18. mai 2005

Radar

Radar er en forkortelse for RAdio Detection And Ranging.

Den traditionelle opfattelse af en radar er den roterende radioantenne, selvom der også findes mange andre radartyper. Radarantennen er meget retningsbestemt, dvs. den sender sit signal ud i en smal stråle (beam) og modtager kun signaler fra samme retning.

Grundprincippet i en radar er at et radarsignal (kort impuls med en høj frekvens, typisk 1-40 GHz) udsendes fra antennen i een retning. Hvis radarstrålen rammer en genstand (eks. et fly), reflekteres en lille del af strålen og opfanges af modtageren gennem antennen. Signalet forstærkes og ender som et 'blip' på skærmen. Retningen til target (flyet) kendes ud fra antennens retning, og afstanden findes ud fra den tid, det tog fra pulsen udsendtes til ekkoet kom tilbage.

De første radarer udvikledes lige før og under 2. verdenskrig, først som en stationær radar, der kun kigger i een retning. Senere, da man teknisk kunne komme så højt op i frekvens at antennen blev tilpas lille, kunne man skabe den roterende antenne.

En radar behøves ikke kun at kigge i vandret plan. I en højdefinder svinger parabolen i en kompasretning, men med vandret og lodret som yderpunkter. Således findes flyvehøjden på target.