Wikipedia:Dagens danske artikkel/2. mai 2005

En saxofon er et transponerende instrument af typen træblæser, selvom den normalt er lavet af messing. Den blev opfundet i 1840'erne af instrumentbyggeren Adolphe Sax.

De almindeligste typer er sopran-, alt-, tenor- og barytonsaxofoner. Sopransaxofoner er stemt i B eller C. Tenorsaxofoner er stemt i B, mens altsaxofoner og barytonsaxofoner er stemt i Eb. Sopransaxofonen ligner meget en klarinet i faconen, mens de andre typer er bøjede i S-form.

Saxofonens lyd dannes i mundstykket. Det fastspændte blad af bambus sættes i svingninger af den indblæste luft. Mundstykket alene giver en lyd næsten uden overtoner. Det er muligt at danne toner, der spænder over en oktav med mundstykket alene. Mundstykkets udformning har dog stor indflydelse på, hvordan saxofonens lyd bliver. Hvis åbningen mellem bladet og mundstykket er meget smal, er det nemt at frembrige lyd, men klangen er ret tam. Et mere åbent mundstykke giver som regel en bedre klang, men det stiller højere krav til blæseteknikken.