Wikipedia:Dagens danske artikkel/28. juli 2005

Østerlars Rundkirke, 2003
Østerlars Rundkirke, 2003

Bornholm er én af Danmarks østligste øer og kaldes også for klippeøen. Grundfjeldet ligger nær jordoverfladen, hvorfor klippeforekomster er meget almindelige. Øen er en del af det gamle danske kerneland Skånelandene, og er den eneste, som stadig er dansk.

Øen har form som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten er ca. 30 km, altså 141,4 km i omkreds. Det gør øen velegnet til udflugtsmål med cykel. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er nemlig indrettet som cykelstier og snor sig fint gennem terrænet med svage stigninger. Rygter går, at jernbanen passerede forbi de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde, hvilket kan forklare de snoede linjer.