Wikipedia:Dagens danske artikkel/31. mai 2005

Copyleft-symbol

Copyleft er en betegnelse for en række fri software- og open source-licenser for brug af ophavsretsbeskyttede værker som er karakteriseret ved et krav om at værker som er afledt af et andet værk med en sådan licens, udgives under samme licens hvis de frigives.

Kort fortalt går det ud på, at et værk frit kan kopieres, ændres og distribueres - men retten til det nye værk skal forblive uændret .. Hvis De f.eks. distribuerer kopier af et sådant program, enten gratis eller mod gebyr, er De forpligtet til at give modtagere alle de rettigheder, som De selv har. De skal sikre, at også modtagerne får eller kan få fat på kildeteksten. Desuden er De forpligtet til, at vise modtagerne disse betingelser, så de også er bekendt med deres rettigheder..

Historisk kan man finde copyleft helt tilbage til et lille Basic-program i slutningen af 1970'erne skrevet af Dr. Wang. I programmet står: All Wrongs reserved og CopyLeft - som modsvar til det traditionelle: All Rights reserved og Copyright. Det første legale copyleft tilskrives Richard Stallman i forbindelse med hans GPL: GNU General Public License. Omkring 1985 fik han en ny sætning indarbejdet: Copyleft—all rights reversed, som stammer fra en kreativ fælle Don Hopkins.