Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 29, 2007

Vietnamkrigen (også Anden indokinesiske krig) varede fra 1959 til 1975. Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden. Andre ser krigen som en borgerkrig mellem kommunistiske og ikke-kommunistiske vietnamesiske parter.

USA sendte et stort antal soldater til Sydvietnam fra slutningen af den 1. indokinesiske krig i 1954 og frem til 1973. En del af USA's allierede bidrog også med tropper. Amerikanske militærrådgivere blev sendt til Vietnam fra 1950, hvor de assisterede de franske kolonitropper. I 1956 fik disse rådgivere det fulde ansvar for at træne den sydvietnamesiske hær. USA's præsident John F. Kennedy øgede antallet af rådgivere fra 500 til 1.600. En stor mængde kamptropper blev sendt til Vietnam fra 1965, af præsident Lyndon B. Johnson. Næsten alt amerikansk militært personel blev trukket ud af Vietnam efter fredsforhandlingerne i Paris i 1973. De sidste amerikanske tropper forlod landet 30. april 1975. Læs mere