Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 3, 2009

Portrætbillede af Johan Frederik Struensee

Johann Friedrich Struensee (1737 - 1772) var en dansk læge og politiker. Fra 1769 var han livlæge for Christian 7., og han var den egentlige magthaver i Danmark i perioden 1770-1772. På grund af den regerende konge Christian 7.s sindssygdom, der gjorde ham viljeløs og fuldstændig uinteresseret i regeringssager, kunne hoffolk der opnåede kongens tillid i realiteten overtage regeringsmagten. Siden kongens tronbestigelse i 1766 havde forskellige magtkliker kæmpet om at opnå denne fortrolighed. Med sit stadig nærere forhold til dronning Caroline Mathilde og udmanøvreringen af de daværende mest indflydelsesrige i kongens stab grev Holck og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff opnåede Struensee den mest magtfulde position. Han indledte derefter en strøm af reformer i oplysningstidens ånd, der greb væsentligt ind i en lang række aspekter af det danske samfund. Han afsattes ved et kup efter knap 2 år ved magten 17. januar 1772 og blev derefter dødsdømt og henrettet. Mere...