Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 43, 2007

New York ved solnedgang

New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydelige byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby. Byens nuværende borgmester er Michael Bloomberg.

New York består af fem bydele, der hver udgør et amt: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Med over 8,2 millioner beboere på et område på 830 km² har New York City den næststørste befolkningstæthed af storbyerne i Nordamerika efter nabobyen Union City, New Jersey. New York med forstæder har en befolkning på næsten 19 millioner (18.818.536), hvilket gør den til et af de største metropolområder i verden. I 2005 blev der talt næsten 170 sprog i byen, mens 36 procent af befolkningen var født i udlandet. Læs mere