Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 44, 2010

Evangeline Lilly spiller Kate Austen i Lost

Kate Austen, er en fiktiv person i den amerikanske tv-serie Lost. Hun spilles af den canadiske Evangeline Lilly. Kate Austen har været med i serien siden første sæson og betragtes som den kvindelige hovedperson.

Lost handler om de overlevende fra Oceanic Flight 815, et fly der styrter ned på en tropisk stillehavsø. Serien havde premiere i 2004, og sjette sæson blev sendt 2010. Den har haft over 10 millioner seere i hver sæson.

Kate Austen har haft et turbulent liv indtil flystyrtet og blandt andet sprængt huset med sin alkoholiske far i luften. Hun har siden været konstant på flugt og er endt i Australien, hvorfra hun skal transporteres tilbage til USA på Oceanic Flight 815. Efter flystyrtet møder hun kirurgen Jack Shephard og rockmusikeren Charlie Pace, og de tre leder efter flyets cockpit for at finde en transceiver. Kate bliver sammen med Jack gruppens de facto ledere, og hun bliver involveret i en kærlighedstrekant med Jack og James "Sawyer" Ford. Hun har en udpræget retfærdighedssans, men er også ret ilter. Desuden beskytter hun Claire Littleton og dennes lille søn. Læs mere