Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 11, 2011
Niels Ditlev Riegels (1755 - 1802) var en dansk historiker, samfundskritiker og spion.
Niels Ditlev Riegels var af natur skeptisk og gjorde i universitetstiden oprør mod den dogmatiske undervisning. Han fik snart ansættelse ved hoffet, hvor han forstod at gebærde sig. Han kom til at spille en vigtig rolle i optakten til paladsrevolutionen i 1784, hvor A.P. Bernstorff kom til magten. Senere fungerede han også som spion over for preussiske udsendinge i Danmark.
Riegels blev måske mest kendt for sine meget samfundskritiske skriverier. Hans tone var uforsonlig og satirisk både i kirkespørgsmål, statsanliggender og om sociale forhold. Hans blivende skrifter omhandlede først og fremmest kirke- og kongehistorie, hvor hans skarpe pen betød, at han i eftertiden blev noget nedvurderet. I nutiden er han blevet rehabiliteret, og hans opsøgende journalistik er blevet anerkendt som nyskabende. Læs mere