Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 12, 2012
Amalienborg er et slotsanlæg, der er beliggende i Frederiksstaden i København og som fungerer som hovedresidens for den danske monark. Anlægget består af fire næsten ens palæer, der omkranser en ottekantet slotsplads. Amalienborg er det fornemste stykke rokokoarkitektur i Danmark.
Amalienborg er opkaldt efter Frederik 3.'s dronning Sophie Amalie, der omkring 1670 lod opføre et lystslot, der fik navnet Sophie Amalienborg. Dette brændte imidlertid allerede i 1689, og først efter Frederik 5.'s kroning i 1746 opstod der en storstilet plan om at opføre kvarteret Frederiksstaden, hvis centrum skulle være en monumental plads omgivet af fire palæer, hvis udformning var foreslået af Nicolai Eigtved. Efter Christiansborg Slots brand i 1794 blev Amalienborg overtaget af kongehuset, og siden har slottet været monarkens primære bolig. Læs mere