Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 16, 2011

Wehrmachts ledelse ved rigspartidagen i 1938. Fra venstre: Erhard Milch, Wilhelm Keitel, Walther von Brauchitsch, Erich Raeder og Maximilian von Weichs.

Tysklands oprustning i 1930'erne dækker over den mandskabsmæssige og materielle udvidelse af Tysklands hær, flåde og luftvåben mellem nazisternes magtovertagelse i januar 1933 og starten på 2. verdenskrig den 1. september 1939. Oprustningen af Wehrmacht, som blev grundlagt i 1935 som overordnet organisation for hær (Heer), flåde (Kriegsmarine) og luftvåben (Luftwaffe) var en integreret del af den nationalsocialistiske politik, og var for Hitler den vigtigste forudsætning for generobring af det Tyske riges stormagtsstatus.

Som resultat af den energiske genoprustning med fundament i Weimar-republikken opstod der en stærk militær magtfaktor på det europæiske fastland, men på grund af en ineffektiv rustningsorganisation og manglen på en samlet oprustningsplan lykkedes det ikke at skabe den nødvendige basis for en oprustning i dybden, som kunne understøtte en længerevarende krig. Af den i Versailles-traktaten fastlagte hær på 100.000 mand blev der i løbet af 7 år skabt en værnemagt på 4,5 mio. mand, som dog manglede kvalitet af både materiel og personel. Læs mere