Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 20, 2009

Gravplads ved Lindholm Høje, brugt ca. mellem 500 og 1100

Ritualer i nordisk religion er religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid. Den nordiske religion var en folkereligion, hvis hovedfunktionen var at sikre samfundets overlevelse og regeneration. Kulten var derfor decentral og primært knyttet til lokalsamfundet og slægten, selvom der også findes vidnesbyrd om store nationale religiøse fester. Det var lederne, fx høvdingene, der varetog kulten på vegne af lokalområdet. På den enkelte gård var det husfaderen, og for hele landet kongen.

Tyngdepunktet i den før-kristne religion lå i den religiøse praksis, dvs. i de hellige handlinger, ritualerne og dyrkelsen af guderne. Ritualerne foregik blandt andet ved overgange i livet, herunder bryllup og begravelse, og i en hel del af ritualerne var ofring et vigtigt element. Nogle af de vigtigste guder, der blev tilbedt, var Odin, Frej og Thor. Læs mere