Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 26, 2010
Tennessee Valley Authority (TVA) er en statsligt ejet virksomhed i USA, som blev oprettet ved en kongresbeslutning i maj 1933 for at skabe sejlads, kontrol over floden, generere elektricitet og økonomisk udvikling i Tennessee-dalen, et område som i særlig grad var ramt af depressionen i 1930'erne. TVA var ikke alene tænkt som et elselskab, men også som et regionalt økonomisk udviklingsagentur, der kunne bruge statslige eksperter og elektricitet til hurtigt at modernisere regionens økonomi og samfund.
TVA's embedsområde dækker det meste af Tennessee, dele af Alabama, Mississippi og Kentucky samt mindre områder i Georgia, North Carolina og Virginia. Det er en politisk enhed med et område som en stor stat og med nogle statslige bemyndigelser (såsom ekspropriationsret), men i modsætning til en stat har den ingen borgere eller valgte ledere. Det var det første store regionale planlægningsagentur under den føderale regering og er stadig det største. Under ledelse af David Lilienthal ("Mr. TVA") blev agenturet en model for den amerikanske regerings indsats for at modernisere landbrugssamfund i den tredje verden. Læs mere