Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 28, 2012

Selvportræt af Marcus Tuscher, tidligst 1743

Marcus Tuscher (1705-1751) var en tysk universalkunstner der arbejdede i Tyskland, Italien, England og Danmark.

Tuscher blev født i Nürnberg, og blev som femårig sendt i byens opfostringshus. Her viste han kunstnerisk talent, og kom i lære hos byens kunstakademi. Da læretiden var omme i 1728, fik han et stipendium af byen, så han kunne drage til Rom for at udvikle sin kunst. Han lærte her også bygningskunst, medaljørfaget, at skære i ædelstene og at lave kobberstik. Han er fra den periode især kendt for sine raderinger. Han kom med en velgører til Firenze, og i de følgende år rejste han vidt omkring, idet han påtog sig arbejde inden for en række af de kunstarter, han havde lært. Undervejs mødte han den danske opdagelsesrejsende og tegner F.L. Norden, der lagde et godt ord ind for Tuscher hos sine danske forbindelser inden sin død i 1742.

Det medførte, at han blev udnævnt til dansk hofmaler fra 1743 under Christian 6. Han malede flere billeder for kongefamilien, men de er stort set gået tabt. En mere varig indsats fra Tuscher, var den ide, som han formentlig var først med, om den ottekantede plads i Frederiksstaden, der i dag kendes som Amalienborg Slotsplads, og det var med sikkerhed ham, der foreslog, at pladsen skulle have et monument som midtpunkt. Stilistisk forblev han tro mod den italienske barok og han kaldes også "Nordens Bernini". Læs mere