Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 32, 2009
Zimbabwe (Republikken Zimbabwe), et land i det sydlige Afrika. Navnet Zimbabwe stammer fra en samling kæmpemæssige, middelalderlige ruiner, Great Zimbabwe, der ligger i landet. Landet har et areal på 390.580 km² og 12.160.782 indbyggere (anslået tal 2005).
Zimbabwe blev selvstændigt i 1965 under navnet Rhodesia og blev da ledet af den hvide Ian Smith. Han kom dog hurtigt under pres fra det store sorte flertal, der i 1980 overtog magten med socialisten Robert Mugabe i spidsen, hvorpå landet fik det nuværende navn.
Landet er et af de fattigste i verden med et BNP pr. indbygger på 1.900 $, og dette har været faldende siden årtusindskiftet. Hovederhvervene er minedrift, landbrug og turisme, og de vigtigste eksportartikler er tobak, guld, nikkel, bomuld og asbest. Læs mere