Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 40, 2009
Paris er Frankrigs hovedstad og største by med cirka 2.153.600 indbyggere inden for sine administrative grænser og helt op til ca. 12 millioner i det tilhørende metropolområde. Byen ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig.
Paris har som by eksisteret siden romertiden for omkring 2000 år siden, og den blev snart et kulturelt og økonomisk centrum. Nu om stunder er byen hjemsted for næsten halvdelen af Frankrigs største firmaer, herunder femten af verdens hundrede største firmaer. Desuden har en række internationale organisationer som UNESCO, OECD og ICC hovedkvarter her.
Byen er verdens mest populære turistdestination med mere end 30 millioner udenlandske besøgende hvert år. Blandt turistattraktionerne er Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Elysées, Louvre, Triumfbuen og Disneyland Resort Paris. Byen er kendt som et af modens globale centre, og den har desuden i århundreder fostret og tiltrukket kunstnere inden for forskellige udtryksformer som malerkunst, teater og litteratur med navne som Picasso, Molière og Hemingway. Læs mere