Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 41, 2010

En harmonika er et musikinstrument, der karakteriseres som et tungeinstrument. Dets toner kommer fra indvendige metalpladers vibrationer sat i gang af lufttryk, der dannes af en blæsebælg. Instrumentet blev opfundet i 1822 i Berlin, og der blev udtaget patent på det i 1829 i Wien.

Der findes grundlæggende to harmonikatyper: Den diatoniske og den kromatiske harmonika. Den diatoniske ligner en mundharmonika i opbygning ved, at hver knap har to toner, afhængig af om der trækkes eller skubbes i bælgen. Denne type er udbredt i store dele af Vesteuropa, herunder de britiske øer. På den kromatiske harmonika har hver knap én tone, idet ventilerne er parvis ens. Denne type er meget udbredt i Østeuropa samt i blandt andet Danmark. Akkordeonet er kromatisk og har melodibas, hvor tonerne spilles enkeltvis.

I begyndelsen blev harmonikaen især brugt i populærmusik og folkemusik flere steder i verden, bl.a. i Skandinavien, Colombia og Louisiana. Det tog tid, inden der blev skrevet musik specielt for harmonikaen. Nogle af de første anerkendte komponister, der skrev musik for instrumentet, var Paul Hindemith og Hugo Hermann, der begyndte på det i 1920'erne. Snart kom der gang i produktionen, og en del nordiske komponister som Vagn Holmboe og Per Nørgård har skrevet kammermusik og solostykker for harmonikaen. Den er også anvendt i jazz og undertiden i nyere popmusik. Læs mere