Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 45, 2009
InterCityExpress er et system af højhastighedstog, der primært kører i Tyskland og dets nabolande. Toget, der er Deutsche Bahns flagskib, er også den højeste produktkategori fra DB Fernverkehr.
Navnet "ICE" bliver også brugt som en betegnelse for materiellet, der kører på systemet. Dette materiel er blevet udviklet siden de tidlige 80'ere og er designet specifikt til systemet. Der kører i øjeblikket tre forskellige udgaver af ICE-toget i Tyskland: ICE 1 (Taget i brug i 1991), ICE 2 (1996) og ICE 3 (1999) samt ICE-T og ICE-TD. De fire førstnævnte togtyper kører på strøm, mens ICE-TD kører på diesel. ICE 3-toget, herunder forskellige variant-modeller, bliver produceret både af Bombardier og Siemens AG.
Foruden togenes kørsler på ruterne i selve Tyskland, kan togene også ses i de tilstødende lande. Der findes, for eksempel, ICE 1 og ICE 2-linjer til Schweiz og Østrig. ICE 3-togene kører også til Belgien og Holland. Endvidere kører der ICE-linjer til Frankrig samt fra 2008 til Århus og København i Danmark. Læs mere