Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 47, 2007

Højmiddelalderen er betegnelsen for den periode i Europas historie, som strækker sig fra begyndelsen af 11. århundrede til første halvdel af 14. århundrede. Perioden efterfulgte tidlig middelalder og blev afløst af senmiddelalder.

Middelalderen er tidligere ofte blevet fremstilles som en nedgangsperiode i europæisk historie, men billedet af perioden er i det senere blevet vendt. Dette er særligt sket i relation til den intellektuelle, åndelige og teknologiske udvikling som prægede netop højmiddelalderen. Truslen mod de vesteuropæiske riger fra de store folkevandringer var i epokens begyndelse forsvundet, og disse kongeriger indledte i stedet en ekspansiv periode, både indadtil og udadtil. Kristendommen oplevede ligeledes en ekspansion, da landende i Europas periferi næsten alle blev kristnet og befolkningerne i de ”gamle” kristne områder i langt højere grad end tidligere blev inddraget i kirkelivet. Vesterlandsk kultur spredte sig langt ind i det østlige Europa, på Sicilien og i Spanien, her i sær som følge af la Reconquista. Den internationale handel voksede, og nåede atter et niveau der nærmede sig handelen i romersk tid. Endelig fik korstogene mod de muslimske områder i Mellemøsten stor indflydelse på handel, teknologi og religion. Med udgangen af perioden havde kristendommen og dets overhoved, paven i Rom, manifesteret sig som en afgørende og toneangivende magt i Europa.

Højmiddelalderen var præget af både teknologiske, åndelige, intellektuelle og samfundsmæssige innovationer. I denne perioder ses bl.a. de første tegn på, det som siden blev til de europæiske nationalstater, genopdagelsen af Aristoteles’ værker iværksatte en ny filosofisk renæssance og indenfor arkitekturen fik den nye stilart gotikken enorm indflydelse. Læs mere