Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 49, 2012
Wade Hampton III (28. marts 1818 – 11. april 1902) var en konfødereret kavalerigeneral under den amerikanske borgerkrig og senere en politiker fra South Carolina, som var statens guvernør og repræsenterede staten i De Forenede Staters Senat.
Hampton blev født i Charleston i South Carolina som ældste søn af Wade Hampton II (1791–1858), kendt som "Colonel Wade Hampton", en af de mest velhavende plantageejere i Syden (og ejer af det største antal slaver). Han havde været dragonofficer i den Britisk-amerikanske krig (1812), hvor han var aide for general Andrew Jackson i Slaget ved New Orleans. Han var desuden barnebarn af Wade Hampton (1754–1835), oberstløjtnant i kavaleriet under den Amerikanske uafhængighedskrig, medlem af Repræsentanternes Hus og brigadegeneral under krigen i 1812. Læs mere