Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 6, 2009
Den amerikanske borgerkrig (1861-1865) blev udkæmpet mellem Unionen (Nordstaterne) anført af præsident Abraham Lincoln og Amerikas Konfødererede Stater (Sydstaterne) anført af Jefferson Davis. Krigen var med 620.000 døde soldater den blodigste i Amerikas historie. Anledningen til krigen var, at elleve stater brød ud af Unionen på grund af modstand mod den førte politik på slaveområdet.
Krigen brød ud med sydstaternes angreb på Fort Sumter 12. april 1861, og i begyndelsen vandt Konføderationen en række sejre, blandt andet ved Robert E. Lee, men da Lee tabte slaget ved Gettysburg i juli 1863, og Unionens Ulysses S. Grant omtrent samtidig vandt en række slag, vendte krigslykken.
Der gik dog næsten to år, inden Lee 9. april 1865 overgav sig. Efter krigens afslutning vendte udbryderstaterne tilbage til Unionen i rekonstruktionstiden, og slaveriet blev endegyldigt afskaffet. Les mer...