Wikipedia:Dagens danske artikkel/12. mai 2005

Diagram for et forstærkertrin af typen "fælles emitter"

Fælles emitter, også kaldet jordet emitter, er navnet på et forstærkertin baseret på en bipolar transistor. Navnet skyldes, at transistorens emitter (i teorien) har forbindelse til både forstærkertrinnets indgang og udgang — i praksis er der dog ikke direkte forbindelse for jævnstrømme, men kun for vekselstrømme, dvs. for signaler.

Fælles emitter-trinnet er inverterende (dvs. leverer et udgangssignal der er i modfase i forhold til indgangssignalet), og kan have en i teorien ubegrænset stor indgangsimpedans ved middelstor forstærkning (5-10 ganges spændingsforstærkning), eller middelstor indgangsimpedans (nogle få kiloohm) ved stor forstærkning (over 100 ganges spændingsforstærkning). Udgangsimpedansen er altid middelstor; i praksis fra 500 ohm til 10 kiloohm.