Wikipedia:Dagens danske artikkel/23. april 2005

En høvlebænk er først og fremmest snedkerens og til dels tømrerens fornemste og måske vigtigste værktøj, hans arbejdsbord. En høvlebænks formål er at kunne holde råemner fast, mens de evt. bliver høvlet, bearbejdet med stemmejern, bor o.lignende. Råemnerne kan være glatte eller rå: lister, planker, plader m.v. Høvlebænken skal også kunne holde mere eller mindre forarbejdede emner sammen - f.eks. under bearbejdning af f.eks.: skuffer, reoler, stole.

Høvlebænken har en lang historie bag sig. De gamle romere brugte et bord, bestående af en kraftig plade monteret på fire spredte ben. Til at fastholde emnerne brugte de holdehager, mens de ikke udnyttede deres kendskab til skruen til at lave egentlige tænger. Høvlebænken var derfor i århundreder blot et bord med nogle duphuller; sådanne arbejdsborde bruges endnu i Sydeuropa og de angelsaksiske lande (USA inkl).

Som den ser ud i dag er den af tysk oprindelse. Den kom fuldbåren til verden i Nürnberg omkring år 1500, hvor en Löffelholz forsynede den med skruetænger, men der gik mere end 200 år inden den blev almindelig.