Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 11, 2021
London Underground (også kaldet the Underground og the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne.
Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890. Netværket er nu udvidet til 11 baner og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer, hvilket gør det til verdenens 11. travleste metrosystem.
De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor. På trods af sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller. Derudover dækker The Underground ikke det meste af de sydlige dele af Storlondon.
De tidlige dybtliggende baner, der var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af 1900-tallet og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner i 1933 for at danne London Transport. I 2015 var 92 % af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter. Læs mere