Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 14, 2020
Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler. De er hovedsagelig baseret på Tycho Brahes omfattende observationer af planeterne og beskriver, hvordan planeterne bevæger sig i deres baner omkring Solen.
De tre love lyder: 1) Alle planeter følger baner med facon som en ellipse, med Solen i det ene af ellipsens to brændpunkter. 2) Inden for lige lange tidsrum vil linjen mellem Solens centrum og en planets centrum overstryge samme areal. En planet har dermed højest hastighed, når den er tættest på Solen og mindst hastighed, når den er længst fra Solen. 3) Hvis en planet med omløbstiden følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse er , vil omløbstiden i anden være proportional med storaksen i tredje. En planets omløbstid vokser således med planetens middelafstand fra Solen.
Selvom lovene oprindeligt blev formuleret for Solsystemet, har de vist sig at gælde for et hvilket som helst gravitationelt to-legeme-system, hvis relativistiske effekter kan ignoreres. Lovene kan udledes fra Newtons tyngdelov. Læs mere