Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 15, 2017

Mennesker med Aspergers syndrom viser ofte intense interesser, såsom denne drengs fascination med molekylestrukturer.

Aspergers syndrom er en diagnose indenfor autismespektrum-forstyrrelser (ASF), som er karakteriseret ved betydelige vanskeligheder med social interaktion og nonverbal kommunikation (såsom kropssprog, mimik og øjenkontakt), kombineret med begrænsede og/eller gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser. Den forstyrrer oftest ikke den sproglige og kognitive udvikling, selvom deres sprogbrug kan inkludere betydelige anormaliteter. Selvom det ikke er nødvendigt til diagnosticering, er fysisk klodsethed og atypisk sprogbrug ofte rapporteret som kendetegn for lidelsen.

Diagnosen Aspergers blev i år 2013 afskaffet i det amerikanske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) og erstattet med en diagnose af autismespektrum-forstyrrelser på en sværhedsgradsskala. Aspergers syndrom er dog ikke blevet fjernet fra WHOs liste ICD-10, som anvendes i Danmark. Læs mere