Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 19, 2018

Kendskabet til Grønlands geologi stammer i altovervejende grad fra de isfri områder, der udgøres af en 250 km bred bræmme langs kysten.

Den isfrie bræmme består primært af et skjold af prækambrisk grundfjeld bestående af krystalline bjergarter, som i Isua-området nær Nuuk i Vestgrønland hører blandt verdens ældste bjergarter. Grundfjeldet er komplekst sammensat med foldede gnejs-bjergarter, der udgør rodzonerne af en række gamle sammensvejsede bjergkædedannelser. Kontinentalsoklen omkring Grønland er en fortsættelse af landområderne. Her er et krystallinsk underlag af grundfjeld dækket af yngre sedimenter og basalter. På dybere vand afløses kontinentets aflejringer af oceanbundsbjergarter, der består af vulkansk materiale dannet i forbindelse med havbundsspredningen.

I Kvartærtiden blev Grønland dækket af sit enorme skjold af indlandsis, som har medført en isostatisk nedpresning af de centrale dele af landet, så disse i dag ligger under havniveau.

I Grønlands enorme isfrie landområder er der afdækket en række vigtige mineralforekomster, som tidligere er blevet udnyttet kommercielt. De fleste forekomster er dog svært tilgængelige, og minedrift dermed oftest urentabel, men de senere år har der gentagne gange været gjort forsøg på indvinding af bl.a. guld, platin og uran. I havet er der potentiale for indvinding af olie og gas, og flere selskaber arbejder aktivt med at undersøge mulighederne for en produktion. Læs mere