Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 3, 2017

Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 som bestod til 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunni islam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og Anatolien.

I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1., men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra udkanten af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.

Under 1. verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret. Freden betød en større redukton af rigets udstrækning. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara fjernt fra sultanens hovedstad Istanbul. Tropper loyale over for Kemals oprørsregering angreb herefter nogle af de mistede områder. Efter sejr i krigen mod Grækenland indgik Kemal herefter Lausanne-freden, som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser. Kemal (nu Kemal Atatürk) oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923, hvilket endegyldigt markerede afslutningen på det Osmanniske Rige. Læs mere