Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 30, 2019
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er et dansk museum for sporvogne og busser beliggende ved herregården Skjoldenæsholm på Midtsjælland.
Museet blev indviet 1978 og er i dag et af de fem førende af sin art i verden. Museet er anlagt og drives af frivillige medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. Samlingen har fra begyndelsen fokuseret på de nu forhenværende danske sporvejsbyer, København, Aarhus og Odense, men der findes også udenlandske sporvogne.
Museet råder over ca. 140 sporvogne og busser, og to sporvejsstrækninger: en kort på 300 m med meterspor, og en 1,5 km strækning med normalspor. På disse strækninger tilbydes besøgende sporvognsture. Læs mere