Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 32, 2015
1864 er en dansk tv-dramaserie i otte dele, som omhandler Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig. 1864 er skrevet og instrueret af Ole Bornedal og er inspireret af Tom Buk-Swientys bog Slagtebænk Dybbøl. Serien er den dyreste tv-produktion i Danmark nogensinde med en pris på 173 millioner kroner.
Tv-serien havde premiere 12. oktober 2014 på DR1 i 150-året for den skildrede krig. 1864-produktionen bliver også klippet sammen til en spillefilm.
Der var bygget ganske store forventninger op til den dyre tv-serie. Allerede før premieren var en livlig debat i gang, og mens serien blev sendt, fortsatte diskussionen om 1864, ikke blot blandt tv-anmeldere, men også blandt almene kommentatorer og politikere. Serien skabte en fornyet interesse om emnerne fra det skildrede år. 1864 fik ganske gode seertal, og den blev prist for det visuelle udtryk, men i den overordnede danske bedømmelse af serien var få entusiastiske. Mere positive anmeldelser kom fra Storbritannien. Læs mere