Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 32, 2017
Menstruationscyklussen er den regelmæssige, naturlige forandring, der finder sted i de kvindelige kønsorganer og som muliggør graviditet. Cyklussen er nødvendig for produktionen af ægceller, og for forberedelsen af livmoderen til graviditet. Op mod 80% af alle kvinder mærker symptomer som akne, følsomme bryster, oppustethed, træthed og humørsvingninger i en til to uger før menstruation. Hos 20-30% af kvinder forstyrrer disse symptomer dagligdagen i en grad der kvalificerer som præmenstruelt syndrom.
Den første cyklus begynder normalt når pigen er mellem tolv og femten år gammel. Den typiske periode mellem en menstruations første dag og den næste menstruations første dag er 21 til 45 dage hos unge kvinder og 21 til 31 dage hos voksne (et gennemsnit på 28 dage). Menstruation stopper permanent efter menopause, som normalt sker når man er mellem 45 og 55 år gammel.
Menstruationscyklussen styres af hormonelle forandringer. Hvert cyklus kan opdeles i tre faser: den follikulære fase, ægløsningen og lutealfasen. Læs mere