Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 41, 2019

Pederstrup

Pederstrup er en gammel dansk hovedgård, som nævnes første gang i 1340. Gården ligger i Vesterborg i Lolland Kommune. Hovedbygningen er opført i 1813–1822 ved C.F. Hansen, ombygget i 1858 ved Ferdinand Meldahl og Christian Peder Wienberg og ombygget igen i 1938–1940 ved Viggo Sten Møller.

Fra 1725 og frem til 1938 var hovedgården i slægten Reventlows besiddelse, og blandt ejerne var C.D.F. Reventlow, der var dansk gehejmestatsminister 1797–1827 og en af hovedmændene bag stavnsbåndets ophævelse i 1788. Hovedbygningen huser i dag Reventlow-Museet, der blev oprettet i 1938, mens avlsgården blev solgt fra i 1935.

Pederstrup hovedbygning har en park på 20 hektar, mens Pederstrup avlsgård er på 204 hektar. Umiddelbart nord for ejendommen ligger Danmarks næststørste gravhøj, Kong Svends Høj. Læs mere