Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 45, 2022
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa. Viden om den er baseret på få arkæologiske fund, afbildninger og til en vis grad beretninger fra de nordiske sagaer og love, der er nedskrevet i 1200-tallet.
Ifølge traditionen skulle alle frie nordboere eje våben, og det var tilladt at bære dem overalt. I Hávamál, der skulle være Odins råd, står der: "Lad ikke dine våben ligge og rode bag dig på en mark; du ved aldrig hvornår du pludselig har brug for dit spyd."
Da krig var forbundet med prestige i vikingetidens Skandinavien, var smukt dekorerede våben vigtige for en kriger til at vise rigdom og status. En rig viking ville sandsynligvis have en komplet sæt med spyd, skjold i træ og sværd. De rigeste har også haft en hjelm, mens anden rustning sandsynligvis kun har været for adelen og dens professionelle krigere. Den jævne bonde har sandsynligvis ikke haft andet end et spyd og et skjold. Eller måske også en økse eller en stor kniv eller sax. Nogle har også brugt deres jagtbuer (hovedsageligt langbuer eller fladbuer) i begyndelsen af et slag. Læs mere