Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 47, 2024

Rekonstruktion af Skuldelev 2.

Skuldelev-skibene er fem vikingeskibe fra 1000-tallet fundet i 1962 nord for Roskilde.

I den sene vikingetid blev der etableret et system af spærringer i Roskilde Fjord, der gjorde det muligt at kontrollere søvejen til en af Danmarks største konge- og kirkebyer. Tre udtjente skibe blev slæbt ud til det smalleste sted ud for landsbyen Skuldelev, hvor de blev fyldt med sten og sænket i Peberrenden, den mest direkte rute til Roskilde. Efter tyve år blev spærringen forstærket med endnu to skibe. Der var dermed skabt et effektivt forsvar i fjorden.

Skuldelev-skibene har givet et værdifuldt indblik i vikingernes skibe og skibsteknologi. De er nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Alle fem skibe er brugt som udgangspunkt for rekonstruktioner, som Vikingeskibsmuseet har udført. Læs mere