Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 50, 2013
Arleigh Burke-klassen (ofte benævnt Burke-klassen) er en destroyerklasse anvendt i den amerikanske flåde. Skibet er opbygget omkring AEGIS-kampsystemet og SPY-1D multifunktionsradaren og har luftforsvar som primær opgave men er også udrustet til øvrig krigsførelse. Klassen er navngivet efter Admiral Arleigh "31-Knot" Burke, der var en kendt amerikansk destroyerchef under 2. verdenskrig og senere chef for den amerikanske flåde.
Det første skib i klassen indgik i tjeneste den 4. juli 1991, og med udfasningen af den sidste destoyer af Spruance-klassen, USS Cushing, den 21. september 2005, er Burke-klassen den eneste tilbageværende destroyer-klasse i den amerikanske flåde. Siden da har klassen vist sit værd og er nu det overfladeskibsklasse i den amerikanske flåde, der har været i produktion i længst tid.
Med en længde på over 150 meter, et deplacement på 9.200 ton og en våbenpakke på over 90 missiler er en Burke større og bedre bevæbnet end tidligere krydser-klasser. Læs mere