Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 9, 2017
Carbon (eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 og symbolet C. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger. Tre isotoper findes naturligt: 12C og 13C er stabile, mens 14C er radioaktiv med en halveringstid på omkring 5.730 år. Carbon er et af meget få grundstoffer, der har været kendt siden oldtiden.
Carbon er det femtende mest forekommende grundstof i Jordens skorpe og det fjerde mest forekommende grundstof i universet. Den enorme mængde carbon, dets unikke mangfoldighed af organiske forbindelser og dets usædvanlige evne til at danne polymerer ved temperaturer, der normalt ses på Jorden gør, at dette stof indgår i alle kendte livsformer. Det er det næstmest forekommende grundstof i menneskekroppen efter oxygen. Læs mere