Det Kongelig Allernaadigst Octrojerede Nordske Compagnie

Det Kongelig Allernaadigst Octrojerede Nordske Compagnie, også kalla Fabrikkkompani, Det norske kompani og Sorte kompani, var eit føretak som fekk sine privilegium 21. mai 1739 av kong Kristian VI. Det hadde i praksis rett til å utnytte alle naturherlegheiter, bortsett frå det som var nytta av andre.

Formålet med føretaket var «at præparere og til Nøtte føre Landets Producter samt udi den lovligste og reelleste Intention (hensikt), ikke alleene at beholde alle Penge i Landet saavidt mueligt, men endog aarligen anseelige Penge Summer fra fremmede Lande at indtrække, at forskaffe mange Undersaatter Næring, at opdyrke øde Strækninger, at befordre Handelens Flohr, og mærkelig (betydelig) at forøge Vores Told samt landsherrelige Indkomster.»

Aktiviteten som føretaket skulle drive med var lista opp i 30 artiklar.

Foretaket klarte aldri å oppnå noko større økonomisk overskott og i 1776 måtte kongen overta majoriteten av aksjane. Namnet vart samstundes endra til «De Kongelige Octroyerede Norske Glasværker».

Glasverk

I artikkel 9 heiter det «At Vi allernaadigst ville tillade at Compagniet udi de længst bortliggende Skove, hvor fra Tømmeret ellers paa ingen Maade kand fores eller giøres i Penge, en eller anden Glas Hytte maae lade oprette ...» Dette gjorde det mogleg å etablere glashytter og føretaket etablerte dei norske glasverka på Nøstetangen på Hokksund og i Sandsvær (Aas grønne glasshytte).

Majoren Caspar Hermann von Storm vart sjef for føretaket i 1753. Han fekk orden på glasverket på Nøstetangen og la ved det grunnlaget for ein levedyktig norsk glasindustri.

Kjelder

• Lars Aanestad: Hurdal verk. Årbok for Romerike historielag VIII, 1972