Lagertha

Lagertha var ei norsk skjoldmøy (frå gamalnorsk skjaldmær) i fylgje soga. Ho var kona til den vidgjetne vikingen Ragnar Lodbrok. Historia om henne vart dokumentert av danske krønikeskrivaren Saxo Grammaticus på 1100-talet. Dagens historikarar meiner at Lagertha truleg ikkje var ein historisk skapnad, men er historier om vikingkrigarkvinner eller om den norrøne guddommen Thorgerd.

Lagertha i eit litografi av Morris Meredith Williams frå 1913

Soga om Lagertha

Saxo meiner at Lagertha kom frå området rundt elva Gaula, i Vestland på Vestlandet. Markert med raudt på dette kartet

Soga om Lagertha som formidla av Saxo Grammaticus er slik, etter Fr. Winkel Horn si danske omsetjing:

Efter ham blev Ragnar Konge. Paa den Tid fældede Svenskekongen Frø den norske Konge Sivard, indespærrede hans Frænders Hustruer i et Skjøgehus og udbød dem offentlig til Beskjæmmelse. Da Ragnar spurgte det, drog han til Norge opsat paa at hævne sin Bedstefader. Da han kom did, ilede adskillige af disse Kvinder, som enten nylig havde maattet give deres Legemer til Pris eller frygtede for, at der snart vilde blive gjort Vold paa deres Kyskhed, ivrig til hans Lejr i Mandsklæder og erklærede, at de vilde foretrække Døden for Skjændsel. Han, som vilde hævne den Tort, der var bleven tilføjet Kvinderne, skammede sig da heller ikke ved at benytte de Kvinders Hjælp, hvis Forsmædelse han vilde hævne, imod Ophavsmanden til denne Skjændighed. Blandt dem var ogsaa en Skjoldmø ved Navn Ladgerd, som havde Mands Mod i Brystet, skjønt hun kun var en Jomfru, og med Haaret udslaaet over Skuldrene kæmpede i første Række. Alle beundrede hendes uforlignelige Bedrifter - Haaret, der flagrede hende ned ad Ryggen, røbede nemlig, at hun var en Kvinde -, og da Ragnar havde fældet sin Bedstefaders Drabsmand, udspurgte han flittig sine Krigere om denne Pige, som han havde lagt Mærke til forrest i Fylkingen, og tilstod, at han havde denne ene Kvinde at takke for Sejren. Da han havde faaet at vide, at hun var af ædel Byrd blandt Nordmændene, bejlede han indtrængende til hende ved Sendemænd. Hun foragtede hemmelig hans Bejlen, men lod, som hun vilde føje ham, og efter at hun ved løgnagtige Svar havde faaet sin forelskede Bejler til at tro, at han vilde faa sit ønske opfyldt, befol hun, at en Hund og en Bjørn skulde bindes i Forstuen til hendes Hus, idet det var hendes Agt at beskytte sit Kammer mod den ivrige Elsker ved Hjælp af disse to glubende Dyr. Men Ragnar, som blev glad over det gunstige Svar, gik om Bord paa sit Skib, sejlede over Havet og begav sig, idet han bød sine Ledsagere at blive tilbage i Guldalen - saaledes hedder en Dal der paa Egnen -, ene til Pigens Hus. Der blev han modtagen af de glubske Dyr, men det ene gjennemborede han med sit Spyd, det andet greb han i Struben, drejede Halsen om paa det og kvalte det og fik saa Jomfruen som Løn for den overvundne Fare. I sit Ægteskab med hende fik han to Døtre, hvis Navne ikke er bleven bevarede i Erindringen, og en Søn Fridlejf, og i tre Aar holdt han sig i Ro og Gammen.

Han forlet Lagertha for Thora, dotter av kong Herrød, men ho kjem likevel for å hjelpa han når folket hans gjer opprør:

Imidlertid afsatte Jyderne og Skaaningerne opflammede af en uslukkelig Oprørslue Ragnar og overgav Herredømmet til en Mand ved Navn Harald. Ragnar sendte Bud til Norge og bad om venlig Hjælp imod dem, og Ladgerd, hvis gamle Kjærlighed endnu levede stærk og standhaftig i hende, sejlede da skyndsomt til Danmark tillige med sin nye Husbond og sin Søn og bragte ham, som i sin Tid havde forskudt hende, en Flaade paa hundrede og tyve Skibe. [...] Ladgerd, som i sit spæde Legeme havde et uforligneligt Mod, dækkede ogsaa med det Forbillede, hun gav paa glimrende Tapperhed over Krigsfolkenes Tilbøjelighed til at give sig paa Flugt; thi hun gjorde en Svingning og faldt uventet Fjenden i Ryggen, saa den Skræk, der var opstaaet blandt hendes Stalbrødre, gik over i den fjendtlige Hær. Til sidst maatte Haralds Hær vige, og efter at hans Folk havde lidt et stort Nederlag, flyede han. Da Ladgerd kom hjem fra Slaget, gjennemborede hun om Natten sin Husbonds Strube med et Spyd, hun havde skjult under sin Kjortel, og saa tilegnede hun sig hele hans Magt og Værdighed, thi denne overmodige Kvindesjæl holdt det for fornøjeligere at have Herredømmet uden Husbond end at dele hans Kaar.

Ifølgje redaktøren av den engelske Saxo-omsetjinga The history of the Danes Hilda Davidson er det mogleg, og ifølgje filologen Nora K. Chadwick svært sannsynleg, at Lagertha er den same som Thorgerd (Þorgerðr Hölgabrúðr), ei krigargudinne nemnd i fleire soger.

I overleveringane blei Thorgerd tilbeden av, og var i nokre høve gift med, den norske herskaren Håkon Sigurdsson (ca. 937–995), som budde på Hlaðir (Lade). Dette kan vera opphavet til namnet Hlaðgerðr. Gaulardal, Gauladalen – der Lagertha budde ifølgje Saxo – ligg i nærleiken, og var eit sentrum for Thorgerd-kulten. Ifølgje Snorri Sturluson var det også her Haakon si kone Thora heldt til. Skildringa av Lagertha som kjem Ragnar til unnsetjing med flaumande hår minner om korleis Flateyjarbók skildrar at Thorgerd og systera Irpa hjelper Håkon.

Framstilling i kulturen

Christen Pram sitt historiske drama Lagertha (1789) byggjer på forteljinga til Saxo.

Koreografen Vincenzo Galeotti bygde balletten sin Lagertha (1801), den fyrste balletten med nordisk tema, på Pram sitt verk. Balletten var tonesett av Claus Schall, og var ein stor suksess for Galeotti ved Den Kongelige Ballet. Dette var meint som eit Gesamtkunstwerk som inneheldt song, pantomime, dans og opphavleg også dialog.

I nyare tid var Lagertha (spelt av Katheryn Winnick) ein hovudperson laust basert på soga til Saxo i TV-serien Vikings frå 2013. Ho blir framstilt som ei skjoldmøy og den fyrste kona til Ragnar som blir jarl for sitt eige jarledøme etter at dei skil seg.

Namnet Lagertha

Namnet hennar som skrive av Saxo Grammaticus, Lathgertha, er truleg ei latinisering av det norrøne namnet Hlaðgerðr (Hlathgerth). Det kan skrivast Ladgerd på nyare dansk, og er gjerne kjent som Lagerta eller Lagertha på norsk. I engelskspråklege kjelder finst det andre variantar av namnet som Ladgertha, Ladgerda og liknande. Hilda Ellis Davidson noterer også i sin kommentar til Gesta forslag om at namnet blei brukt av frankarane, til dømes av Luitgarde av Vermandois (ca. 914–978), og at soga om Lagertha kunne ha kome frå frankisk tradisjon.

Kjende personar med dette namnet:

• Lagertha Broch (1864-1952), norsk forfattar og kvinnesaksforkjempar
• Lagertha Munthe (1888-1984), norsk kunstnar

I 2020 blei ei kvinne omtalt i media då ho ønskte å bytta namn til Lagertha for å ikkje bli forveksla med namnesystera Erna Solberg.

Lagerta er namnet på hovudpersonen i romanen Kjøp ikke Dondi (1958) av Cora Sandel, og Lagertha er ein person i Ellen Andrea og Mormor-serien av Anne-Cath. Vestly.

Kjelder

• Denne artikkelen bygger på «Lagertha» frå Wikipedia på engelsk, den 15. og 27. november 2020.