Domstol
Domstolane er ein del av det offentlege styringssystemet i ein rettsstat som byggjer på dei demokratiske grunnprinsippa. Domstolane har dømande makt, og ein kallar dei gjerne «den tredje statsmakta» etter Montesqieu sitt maktfordelingsprinsipp mellom lovgjevande, utøvande og dømande statsmakter.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Johor_Bahru_High_Court.jpg/220px-Johor_Bahru_High_Court.jpg)
Norske domstolar
endreAlminnelege domstolar
endreDomstollova § 1 seier at dei alminnelege domstolane er:
- Høgsterett
- Lagmannsrettane
- Tingrettane. Fram til 1. januar 2003 vart tingretten kalla forhøyrsrett, skifterett, namsrett, skjønsrett eller vergemålsrett etter kva slags saker som var til førehaving. Men frå og med 2003 er nemninga i alle høve tingretten, utan omsyn til om det til dømes gjeld eit rettsleg skjøn i samband med oreigning eller skifte av eit dødsbu.
Domstollova seier vidare at:
- Forliksråda er meklingsinstitusjonar med avgrensa domsmynde i samsvar med tvistelova § 6-10.
Særdomstolar
endreDomstollova § 2 seier at særdomstolar er:
- 1. Jordskifterettane
- 2. Skjønnsrettane som vert sett ned etter plan- og bygningslova av 14. juni 1985 nr. 77 § 60
- 3. Overordentlege domstoler som vert sett ned etter domstollova § 29
- 4. Konsulrettene i utlandet
- 5. Riksretten
Domstollova gjeld for alle desse domstolane, med unntak for riksretten.