Domstolane er ein del av det offentlege styringssystemet i ein rettsstat som byggjer på dei demokratiske grunnprinsippa. Domstolane har dømande makt, og ein kallar dei gjerne «den tredje statsmakta» etter Montesqieu sitt maktfordelingsprinsipp mellom lovgjevande, utøvande og dømande statsmakter.

Domstol

Norske domstolar endre

Alminnelege domstolar endre

Domstollova § 1 seier at dei alminnelege domstolane er:

  • Høgsterett
  • Lagmannsrettane
  • Tingrettane. Fram til 1. januar 2003 vart tingretten kalla forhøyrsrett, skifterett, namsrett, skjønsrett eller vergemålsrett etter kva slags saker som var til førehaving. Men frå og med 2003 er nemninga i alle høve tingretten, utan omsyn til om det til dømes gjeld eit rettsleg skjøn i samband med oreigning eller skifte av eit dødsbu.

Domstollova seier vidare at:

Særdomstolar endre

Domstollova § 2 seier at særdomstolar er:

Domstollova gjeld for alle desse domstolane, med unntak for riksretten.

Andre domstolar endre

Militærdomstolar endre

Bakgrunnsstoff endre