Skoltesamisk morfologi

Skoltesamisk morfologi skil seg lite frå morfologien til dei andre samiske språka. Kasusmorfologien skil seg frå nordsamisk ved å ha partitiv kasus, og frå meir konservative samiske språk ved

Substantiv

Skoltesamisk har 8 kasus, 3 grammatiske, 3 lokale og 2 andre adverbiale. Substantivmorfologien er relativt konservativ, t.d. skil skoltesamisk mellom akkusativ -m og genitiv -n, denne skilnaden er forsvunne både i nordsamisk (der begge desse kasusa manglar ending) og i finsk, der suffiksa for akkusativ og genitiv har falle saman til -n. Derimot finn vi dei same suffiksa i den andre enden av den uralske språkfamilien akkusativ -m og genitiv -n i mari, og akkusativ -m og genitiv -ʔ i nenetsisk.

Skoltesamiske substantiv kan delast inn i klasser etter kva form stammen har, såkalla stammeklassar. Det grunnleggjande skiljet går mellom einstava og tostava substantiv (Mosnikoff m.fl. 2022), denne inndelinga tilsvarer det som for andre samiske språk blir kalla likestava og ulikestava substantiv. Dei einstava substantiva blir vidare delt inn i â-, a- og e-stammar, etter stammevokalen i lokativ eintal. Paradigma for čiõkk og ǩeålkk er frå Mosnikoff m.fl. 2022 s. 135ff.

Einstava substantiv, â-stamme

Kasus	sg.	pl.
nominativ	čiõkk	čiõǥǥ
genitiv	čiõǥǥ	čiõǥǥi
akkusativ	čiõǥǥ	čiõǥǥid
illativ	čiõǩ'ǩe	čiõǥǥid
lokativ	čiõǥǥâst	čiõǥǥin
komitativ	čiõǥǥin	čiõǥǥivui´m
abessiv	čiõǥǥtää	čiõǥǥitää
essiv	čiõkkân
partitiv	čiõkkâd

čiõkk "skjul"

Einstava substantiv, a-stamme

Kasus	sg.	pl.
nominativ	ǩeâlkk	ǩeâlk
genitiv	ǩeâlk	ǩeâlkkai
akkusativ	ǩeâlk	ǩeâlkkaid
illativ	ǩiõlkku	ǩeâlkkaid
lokativ	ǩeâlkast	ǩeâlkain
komitativ	ǩeâlkain	ǩeâlkaivui´m
abessiv	ǩeâlktää	ǩeâlkaitää
essiv	ǩeâlkkan
partitiv	ǩeâlkkad

ǩeâlkk "kjelke"

Einstava substantiv, e-stamme

Kasus	sg.	pl.
nominativ	kueʹll	kueʹl
genitiv	kueʹl	kuõʹli
akkusativ	kueʹl	kuõʹlid
illativ	kuâlˈla	kuõʹlid
lokativ	kueʹlest	kuõʹlin
komitativ	kuõʹlin	kuõʹlivuiʹm
abessiv	kueʹltää, kueʹltaa	kuõʹlitää, kuõʹlitaa
essiv	kue´llen
partitiv	kue´lled

kue´ ll "fisk"

I tillegg er det også ei gruppe tostava ord der berre den andre delen blir bøygd, etter mønsteret av einstava ord. Bøyingsparadigmet skil seg likevel frå dei einstava orda ved at andre staving i nominativ eintal er kort, som t.d. täävtõs "mål":

Tostava substantiv

Tostava substantiv der begge stavingane høyrer til stammen kan bli delt inn i ord med og utan stadieveksling.

Tostava substantiv med stadieveksling

Desse orda kan, som dei einstava orda, bli delt inn i â-, a- og e-stammar. Dei to første typane blir bøygd på same måte, mens e-stammane har vokalvekslingar (e > a) i genitiv, akkusativ og abessiv og i nominativ fleirtal.

Kasus	sg.	pl.
nominativ	kõõnjâl	kõnnjâl	nâânas	nânnaz
genitiv	kõõnjâl	kõnnjlai	nânnaz	nânnsi
akkusativ	kõõnjâl	kõnnjlaid	nânnaz	nânnsid
illativ	kõnnjla	kõnnjlid	nânnsa	nânnsid
lokativ	kõõnjlest	kõnnjlin	nânnsest	nânnsin
komitativ	kõõnjlin	kõnnjlivui´m	nânnsin	nânnsivui´m
abessiv	kõõnjâltää	kõnnjlitää	nânnaztää	nânnsitää
essiv	kõnnjlen		nânnsen
partitiv	kõnnjled		nânnsed

kõõnnjâl "tåre", nâânas "solid"

Tostava substantiv med forkorta nominativ eintal

Dette er substantiv som koođ "nett", maadd "rot".

Pronomen

Personlege pronomen

Skoltesamisk har pronomen i eintal, total og fleirtal. Pronomena i tabellen er bøygd i nominativ og genitiv/akkusativ.

Person	Omsetjing	Nominativ	Genitiv
1sg	eg	mon	muu
2sg	du	ton	tuu
3sg	han/ho	son	suu
1du	vi (to)	muäna	muännai
2du	de (to)	tuäna	tuännai
3du	dei (to)	suäna	suännai
1pl	vi	mij	mij
2pl	de	tij	tij
3pl	dei	sij	sij

I tabellen nedanfor blir 3. persons pronomen (han/ho) bøygd i tal og kasus.

	Eintal	Total	Fleirta
Nominativ	son	suäna	sij
Genitiv	suu	suännai	sij
Akkusativ	suu	suännaid	siˊjjid
Illativ	suˊnne	suännaid	siˊjjid
Lokativ	suˊst	suännast	siiˊst
Komitativ	suin	suännain	siˊjjivuiˊm
Abessiv	suutää	suännaitää	siˊjjitää
Essiv	suuˊnen	suännan	-
Partitiv	suuˊđed	-	-

Verb

Skoltesamiske verb blir bøygd i person, tempus, numerus og modus. Verba har dei same stammeklassetypane som substantiva.

Nektingsverbet

I skoltesamisk, som i dei fleste uralske språk, er nektinga eit verb.

Ubøyelege ord

Skoltesamisk har, som alle uralske språk, mange ord som aldri blir bøygd. Når dei blir delt inn i ulike ordklasser er det fordi dei opptrer på ulik måte i setningar. Morfologisk sett er dei likevel identiske, dei har ingen morfologi. I skoltesamisk gjeld dette desse ordklassene:

• adverb

• partiklar

• konjunksjonar, t.d. da "og"
• subjunksjonar, t.d. što "at"
• preposisjonar

• postposisjonar

• interjeksjonar, t.d. vot "oi"

Litteratur

• Moshnikoff, Satu & Jouni Moshnikoff & Eino Koponen & Mika Lehtinen 2021: Sää´mǩiõl ǩiöllvueṕpes. Koltansaamen kielioppi. Sääḿte´ǧǧ - Saamelaiskäräjät.